Vurderingsrapport

DOKUMENTATION · VÆRDIANSÆTTELSE · BESLUTNINGSGRUNDLAG

En vurdering skal kunne dokumenteres

En vurderingsrapport fra Nordic Valuation giver et klart og veldokumenteret grundlag for fastsættelsen af virksomhedens aktivers værdi.

Rapporten udarbejdes på baggrund af den konkrete opgave og kan omfatte registrering og beskrivelse af aktiver, besigtigelse, billeddokumentation, tekniske oplysninger samt vurdering af stand, alder, anvendelse og relevante markedsforhold.

På baggrund heraf fastsættes de værdier, der er relevante for vurderingens formål. Det kan eksempelvis være markedsværdi ved going concern, realisationsværdi ved aktivt salg eller tvangssalg og andre relevante værdibegreber.

Resultatet samles i en overskuelig og professionel rapport, der kan anvendes som dokumentation og beslutningsgrundlag over for blandt andre virksomhedsejere, bestyrelser, banker, revisorer, advokater, bobestyrere og øvrige rådgivere.


Rapporten kan blandt andet indeholde

  • Opgavens formål og forudsætninger
  • Beskrivelse og identifikation af aktiver
  • Billeddokumentation
  • Oplysninger om alder, stand og anvendelse
  • Markeds- og værdiansættelsesmæssige forhold
  • Anvendte værdiansættelsesprincipper
  • Fastlagte værdier og konklusion
  • Forbehold og afgrænsninger